Det kan være svært, at finde et nyt job. Det kan især føles krævende, når man samtidig er på barsel. Sommertider kun sover 3 timer om natten (flere nætter i træk) og har syge børn.

Når man derudover ønsker et jobskifte – i forsøget på, at genfinde arbejdsglæden – så kan det være både frustrerende og overvældende. At skulle finde selvsikkerheden i et udfordrende jobmarked. Brænde 100% igennem overfor en kommende potentiel arbejdsgiver.

Det er især svært, hvis man ikke er 100% skarp på, hvad man brænder for og kan tilbyde.

Personligt kan jeg sagtens huske den velkendte følelse af manglende selvtillid. Da alt var usikkert og jeg ikke var klart i spyttet omkring mit bidrag.

(Det er ikke svært).

Jeg kan stadig huske, at jeg havde tanker som…

”Åh, hvad er det nu jeg er god til?”
”Hvad er det nu for nogle resultater jeg har skabt?”
”Jeg kan overhovedet ikke overskue LinkedIn-projektet, for kan jeg overhovedet være attraktiv nok?”

… og mere i den boldgade.

***

På et tidspunkt under barsel nr. 2, var det helt slemt. Med selvsikkerheden og troen på, at jeg kunne finde det rigtige job. Jeg gik til adskillige jobsamtaler og det var ret anstrengende.

Jeg kunne under samtalerne godt fortælle en masse (jeg havde selvfølgelig gjort mig umage), men flere af samtalerne føltes alligevel tomme.

Jeg brændte ikke 100% igennem. Jeg var sommetider alt for optaget af, hvad vedkommende på den anden side af bordet mente om mig. Jeg følte, at jeg skulle bedømmes. Dømmes god nok eller ikke god nok.

“Duer ikke… VÆK!” Som prinsessen siger i H.C. Andersens eventyr Klods Hans.

(Tænk, at jeg kunne give alt den magt til en fremmed, som jeg mødte for allerførste gang).

***

Årsagen til mine ret leverpostejsagtige samtaler var fuldt ud min egen skyld.

For hvordan kunne andre tro på mig, hvis jeg ikke troede på mig selv?

Jeg havde ikke selvtilliden (og derfor heller ikke evnen) til, at få en god oplevelse og brænde igennem med mine unikke styrker og mit potentiale.

Jeg blev heller ikke tilbudt jobs. Jeg blev af en eller anden grund altid nr. 2.

Ja, gad vide hvorfor?

 

Min vej ud blev, at gøre mit indre arbejde.

Jeg begyndte, at træne min selvsikkerhedsmuskel.

 

Sådan kan du træne din selvsikkerhedsmuskel

Du kan begynde, at lede efter de egenskaber du har tilegnet dig.

– I dit sidste job
– Under din barsel
– Som forælder

Der gemmer sig en masse guld – du skal bare opdage det.

***

Gå på opdagelse i dit indre, sæt dig ned med papir og pen – og kast dig ud i opgaven.

Du har meget mere at byde på end du tror smukke.

Det er en ting jeg ved med sikkerhed.

Kærligst Sanne

Ps. Det kan også påvirke din selvtillid, hvis du føler, at dit CV er usammenhængende og har huller. Men det er der råd for. Det du skal gøre er, at få vendt det du føler er negativt til noget positivt. Det (og en yderst effektiv selvsikkerhedstræning) kan jeg hjælpe dig med.

Når du booker et forløb kan du samtidig få min opskrift på en skarp ansøgning – der virker. Men altså kun hvis du har lyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *