Få ro, overskud og glæde i din hverdag efter barsel, ved at skabe et arbejdsliv du elsker.

Coaching for dig, der vil finde svar på hvad du skal efter din barsel.

 

Coachingen er for dig…

  • på barsel, som gerne vil finde et nyt (meningsfyldt) arbejde.
  • som gerne vil finde svar på det du VIRKELIG vil – NU.
  • der vil finde svar på om du skal tilbage (til dit nuværende job) eller skal noget andet?
  • der vil have en hverdag, som gør dig glad helt ned i storetåen.
  • der er mor til 1 (eller flere børn) og som gerne vil mærke dyb arbejdsglæde.

Synes du det er svært…

→ at overskue hverdagen efter barsel (i dit nuværende job)?

→ at få logistikken til at gå op med fuldtidsjob og bringe/hentetider?

→ at se meningen med, at aflevere din guldklump og arbejde i stedet?

→ at vælge hvad der er rigtigt for dig (og jeres familie)?

→ at mærke hvad du VIRKELIG vil efter din barsel?

→ at holde fokus på din arbejdssituation (og gøre noget ved den)?

→ at blive forstået eller få hjælp af dine omgivelser?

 

Drømmer du om…

♥ at finde svar på hvad du VIRKELIG vil efter din barsel?

♥ at få et arbejdsliv du elsker uden at gå på kompromis med dine børn?

♥ at kunne navigere i en travl hverdag med energi?

♥ at føle mere hverdagslykke og en dybere følelse af mening i dit arbejdsliv?

♥ at føle klarhed frem for frustration?

♥ at opleve ro, overskud og glæde?

Jeg hjælper dig med at skabe et arbejdsliv du elsker, så du kan stornyde din hverdag efter barsel

Om den dag filmen knækkede…

Fredag den 17. oktober 2014 væltede min verden. I vuggestuen. (Heldigvis efter, at jeg havde afleveret min søn).

Jeg kæmpede for at vise, at alt var godt. Men jeg kunne ikke kæmpe mere. Filmen knækkede og der skulle blot 4 ord til.  Jeg nåede heldigvis, at tage 2 skridt væk fra døren, før jeg fik spørgsmålet, fra en sød pædagog: ”Har du det godt”?

Jeg har svært ved, at lyve, så jeg kunne ikke andet end at svare ærligt. ”Nej”. Mere skulle der ikke til, for at tårerne begyndte, at trille ned ad mine kinder. Lige der. Mit i vuggestuen. Blandt forældre, børn og pædagoger. (Fedt).

Det var så slemt, at den søde pædagog spurgte, om jeg ville ”med ind og snakke”. (Der er bare noget i den sætning, der aldrig kommer til, at lyde helt godt). Jeg kunne kun svare ja, for vi vidste begge to, at jeg ikke kunne tage fra vuggestuen i den tilstand.

Hvad vi snakkede om husker jeg ikke. Men jeg husker, at jeg går ud af døren og mest af alt ønsker at være usynlig. Hive Harry Potters usynlighedskappe på, så ingen ser Villads’ gravide mor stortude. Men selvfølgelig møder jeg en veninde. Og det jeg husker er, at jeg hulkende giver hende et knus og siger, at alt er ok.

(Sagde jeg ikke lige, at jeg ikke kunne lyve?)

Min krop skreg STOOOOOOOP…

Når jeg tænker tilbage bliver jeg helt skræmt. Skræmt over min egen evne til, at ignorere mine signaler. For vil du høre en hemmelighed?

Jeg havde oplevet mange tegn, der fortalte mig, at jeg skulle stoppe op.

Jeg havde begyndende bækkenløsning. Kunne ikke læse på hverken papir eller skærm. Jeg skiftevis frøs og svedte. Jeg havde kvalme. Var ærlig talt helt igennem udmattet.

Jeg endte med, at melde mig syg. 1 uge. Men den ene dag tog den anden og jeg endte med at blive fuldtidssygemeldt. For at passe på mig selv og min uskyldige og kære lille datter i maven.

Det var en svær beslutning, men den HELT rigtige. Jeg accepterede hurtigt, at jeg skulle slappe af. Jeg var glad. Men samtidig dybt frustreret. (For det var ikke første gang i mit liv, at jeg tvivlede).

Jeg har mindst 10 års erfaring i, at tvivle. På hvad jeg skal og hvad der er det rigtige for mig.

 

Et udpluk af mine tanker fra november 2014…

I mit seneste job har jeg haft flekstid, frihed, kreativitet, indflydelse, plads, ansvar, inspirerende arbejdsområder. (Alt sammen noget jeg fandt ud af, at mit job skulle indebære under barsel nr. 2). Men jeg er ikke dybt passioneret. Det er også ok, men jeg ønsker mere ro. (Dårlig undskyldning # 1. Det er ikke ok).

Jeg har stærke værdier på hjemmefronten. Mine børn og min familie er mit liv – og det ønsker jeg ikke skal drukne i tanker. Tanker der aldrig forsvinder, fordi der ikke er tid til ro. Ro er det jeg skal føle, for at være i balance. (Jeg roser mig selv for, at være bevidst om, at skulle have ro, men helt ærlig. Jeg er jo mere end mor. Undskyldning #2).

Mine jobambitioner må vente til jeg er mere klar. Jeg er mere klar, når mine børn er store. (Den største løgn af alle. Undskyldning #3).

Jeg har de sidste 10 år løbet stærkt. Løbet stærkt efter positive resultater. På mine studier og i alle mine jobs. Jeg har ikke lyst til, at løbe stærkt længere. Jeg ønsker ro. Ro til kærligheden, mine børn – mit et og alt. (Den køber jeg. Men der skal jo også være plads til ”ro til kærligheden i mit arbejdsliv”. Hvilket fylder mindst halvdelen af mine vågne timer 5 dage om ugen).

Jeg fortsætter…

Løsningen er måske, at finde et job uden ambitioner. (Undskyldning #4). Jeg har flere gange ønsket, at min mand skulle udstationeres, så jeg kunne være hjemmegående i udlandet. (Undskyldning #5). Bare jeg kunne trives i et simpelt job – uden at få spat og føle klaustrofobi. (Og der var meget mere. Undskyldning #6-9).

(Jeg slutter af med): ”Bare jeg havde en rig mand, så jeg kunne gå hjemme, tage den helt med ro og tage en coachinguddannelse.” (Undskyldning #10 inkl. mit livs største karrieredrøm). 

Gør som andre super seje mødre. 

Skab et arbejdsliv du elsker og få ro, overskud og arbejdsglæde.

 

Sådan kom jeg fra KÆMPE frustration til SUPER lykke…

Jeg tog en beslutning. Om at tage det fulde ansvar for mig selv og min lykkefølelse.

Jeg begyndte, at trække vejret. Jeg prioriterede roen. Roen til mig selv. Og det der gjorde MIG glad. Jeg begyndte, at mærke efter. Mærke min krop. Mærke mit hjerte.

Og jeg læste bøger. Amerikanske og danske personlig udviklingsbøger med fantastiske spørgsmål og øvelser. Jeg arbejdede. Fokuserede. Lærte mig selv bedre at kende. Hver dag. Og jeg kom utrolig vidt omkring.

Den ene måned tog den anden. Og jeg var lykkelig. Dybt taknemmelig for mit liv med 3 elskede børn og manden i mit liv. Jeg prioriterede nærværet og kærligheden og lod ikke min frustration opsluge min hverdag. (Faktisk blev jeg, den 31. december 2015, opmærksom på, at jeg detaljeret kunne huske januar, februar, marts, april… ja, faktisk hele året super detaljeret. Udelukkende pga. mit fokus på nærvær og kærlighed).

Jeg tog mig selv i, at have coachingsessioner med Tony Robbins (amerikansk coachingguru) rullende over skærmen, mens jeg lavede babymos. Jeg tog mig selv i, at høre lydbøger og TedTalks inden for personlig udvikling og coaching, mens jeg ordnede vasketøj eller ryddede op i huset. (Som meget af tiden jo går med på barsel).

En dag kom Claus, min mand, hjem fra arbejde og spurgte: ”Har du haft en god dag?” Og jeg gik straks i gang med, at fortælle ham (passioneret) om alle de indsigter jeg havde fået i løbet af dagen. (Faktisk havde jeg lidt dårlig samvittighed, for jeg havde igen glemt, at få styr på aftensmaden, da tiden var fløjet afsted, mens jeg hyggede mig med Tony Robbins og smukke lille Vega).

Pludselig siger han så: ”Med alt den tid du bruger på det der, kunne det da være smart, hvis det blev din levevej. Så ville du kunne slå to fluer med et smæk.” (Hvor er mænds rationelle tankegang bare ekstra fantastisk engang imellem).

Jeg sagde noget i stil med: ”Ja. Det ville være det fedeste. Men en coachinguddannelse koster jo mange penge.”

Hvortil han svarede: ”Ja, men så må vi jo finde de penge.”

Mig: "Mener du det? Kan vi godt det?"

Claus: ”Ja. Det må vi finde ud af.”

Jeg fortsatte selvfølgelig lidt mere i stil med: "Virkelig? Altså, mener du det rigtigt?"

I det øjeblik 5-øren faldt begyndte jeg at græde. Denne gang af glæde ♥

Og gæt hvad. Vi fandt pengene. Jeg fik meldt mig til. Startede på min drømmeuddannelse hos Manning Inspire i september 2015 og blev certificeret Life- og Businesscoach på min yngste datters 1 års fødselsdag d. 5. marts 2016.

Jeg kan hjælpe dig…

Det er slet ikke sikkert, at du har været helt derude, hvor du bare ønsker ”en rig mand”. Eller ”en barsel mere”. Eller ”en lang ferie”. Men du kan måske genkende frustrationen over, ikke at vide hvad du skal. At tvivle. MAX.

Du kan komme videre hvis du vil, for jeg kan hjælpe dig med at finde DINE svar. Effektivt. 

Så du efter din barsel kan føle en dyb mening med at gå på arbejde, føle sand indre succes og knuselske din hverdag.  

Min rygsæk er propfyldt med en masse effektive og værdifulde værktøjer, øvelser og spørgsmål, som kan hjælpe dig (meget mere) smertefrit igennem processen. Jeg har samlet det hele for dig.

Derudover har jeg min egen erfaring, som gør, at jeg fuldt ud forstår, hvor DU er. Lige nu.

Jeg håber inderligt, at du vil være tro mod dig selv og beslutte dig for, at gøre dig selv glad. Nu. Det fortjener både du og din dejlige familie.

3 måneders coachingforløb

Jeg tilbyder et 3 måneders intensivt coachingforløb, som består af 1,5 times coaching i Humlebæk (eller over Facetime) + 30 minutters opfølgende telefon-coaching 14 dage senere, så vi holder momentum. 

Det giver i alt 2 timers coaching om måneden. 

Alle 6 datoer fastlægges ved køb, så vi gensidigt committer os til, at skabe resulater og holde fokus. Du vil ved opstart få tilsendt refleksion, som vil gøre dig klar på hvad du ønsker, at få ud af forløbet. 

Forløbet koster kr. 7500,- inkl. moms, hvis du er privat person og 7500,- ekskl. moms, hvis din virksomhed betaler. 

Inkluderet i prisen er 6 timers coaching, introduktionsværktøjer og muligheden for, at skrive og ringe til mig med spørgsmål. 

Du booker dit forløb her

e-mail: sanne@sanneravn.dk

telefon: +45 40 45 91 85

Louise Vida Sandgaard

“En balance mellem karriere og livet som mor kræver disciplin, overskud og tålmodighed. Jeg har brug for at have hjertet med begge steder og med hjælp fra Sanne, fik jeg værktøjer til at jonglere begge dele.

Jeg ligger liv og sjæl i de ting, jeg foretager mig, og ønsker at bevare min karriere, selvom jeg er blevet mor. Sanne fik mig til at fokusere, reflektere og acceptere den situation jeg er i (med endnu en lille ny på vej), så jeg fik min za-za-zoo følelse tilbage (den følelse hvor man hopper og danser af lykke).

Et fantastisk forløb, som jeg vil ønske at alle fik fornøjelsen af!

Kast livet og hverdagen op i luften og grib den med lykke, kærlighed og glæde!

Louise Vida Sandgaard, selvstændig grafiker – www.upperyeah.com

Louise Vida Sandgaard
Krestina Magdal Poulsen

Sanne har en helt unik gave. Når du sidder over for hende, føler du dig i helt trygge hænder. Du er ikke et sekund i tvivl om, at hun ved, hvad hun snakker om. Samtidig har hun en indlevelsesevne og hjertevarme, der er helt unik.

Sanne er kærlig og ærlig – og enormt konkret i sin coaching. Hun var en uvurderlig hjælp og inspirator, da jeg valgte at sige mit gode, trygge job op og gå efter min passion. Og det er hun stadig den dag i dag.

Hun har en eminent evne til at forvandle følelser og tanker til konkret handling og løsningsforslag. Hun har hjulpet mig med at følge mit hjerte og sætte fokus på mine styrker – og hun gør en kæmpe forskel for min forretning. Og derfor har hun mine varmeste anbefalinger.” 

Krestina Magdal, selvstændig tekstforfatter – www.krestinamagdal.dk

Krestina Magdal Poulsen
Bianca Dissing

“Chefer forventer resultater. Det er fakta. Og nogen gange føler man sig presset af det. Det gjorde jeg.

Trykket skal ligge på gjorde, for det gør jeg ikke længere.

Efter jeg fulgte Sannes råd og gik i gang med at arbejde med mig selv, er mit salg steget med 30%, og mit humør og gåpåmod 200%! Mine chef og mine kollegaer får nu en mega glad, energisk og inspirerende kollega, som tør gå forrest, viser entusiasme og mod til at tage selv de sværeste opgaver.

Jeg elsker mit job, og ved nu at det er her jeg hører til. Det er ret stort at komme dertil faktisk!

Jeg anbefaler på det varmeste, at du tør gøre noget for dig selv og kontakte Sanne. Hun kan bare noget. Hvad kan der ske ved det?! Hvis det virker for en skeptisk person som jeg, så er jeg sikker på hun også kan gøre en forskel for dig. Prøv det, du vil ikke fortryde det lover jeg.”

Bianca Dissing – Intern sælger Sanistål

Bianca Dissing
Heidi Bach

“Jeg var ikke på barsel. Jeg var ikke arbejdsløs. Jeg var ikke forvirret omkring mit job og hvad det krævede af mig.
Jeg var bare en helt almindelig kvinde, som var blevet fanget i mine egne tankers spind omkring min karrieremæssige fremtid.

Udviklingen af mig! Hvad? Hvordan? Hvornår? Jeg havde nye ideer, som jeg ikke kunne jonglere. Og jeg havde svært ved at finde balancen mellem nu, og den fremtid jeg ønskede mig.

Sanne tog imod mig med åbne arme, med lyst til at hjælpe, med medfølelse og stor respekt for mig som person. Jeg følte mig forstået, og hun hjalp mig til at sætte ord på de ting, jeg ikke selv kunne og hjalp mig til at mærke efter.

Hun hjalp mig til at drømme, til at turde at gå efter drømmen og til tro på mig selv. Og efter hver session var det som om, at lys var gået op for mig, og jeg blev bevidst om nye døre!

I dag har jeg 100% klarhed over hvilken sti jeg skal følge, og hvordan jeg kombinerer det med livet som mor. Og uden Sanne havde det hele stadig været et stort ”hvis”.

Bliv glad igen som working woman, som kvinde og vigtigst af alt som mor…. Hos Sanne!”

Heidi Bach, indehaver af Indeliv – www.indeliv.dk

Heidi Bach
En smuk mor til to smukke børn

Da jeg bookede mit forløb hos Sanne vidste jeg, at jeg skulle noget andet, men jeg var meget i tvivl om hvilken retning jeg skulle vælge og hvad der ville fungere bedst for mig og min familie.

Sanne hjalp mig med, at blive meget mere bevidst om hvilke kriterier jeg har for, at min hverdag kommer til at fungere og jeg fik sat ord på nogle af alle de mange forvirrende tanker jeg gik rundt med.

Endvidere fik jeg mod og energi til bare at kaste mig ud i at søge jobs, både uopfordret og opslåede stillinger. Jeg har været til flere samtaler, og kan forhåbentlig også snart se frem til, at starte på mit nye drømmejob.

Hun er utrolig dygtig til at tilpasse en coaching til netop dit behov, så du får det helt rigtige udbytte af sessionen. Hun tænker kreativt, så coachingsessionen passer perfekt til dig. Og så hjælper hun med at fjerne alle de der barrierer, der gør, at man ikke tør springe ud i nye udfordringer.

Jeg fik masser af selvtillid og mod på at gå igang med alt det nye, og når jeg ind imellem møder udfordringer, er hun helt fantastisk til at give mig et nødvendigt skub igen og hjælpe mig til at genvinde selvtilliden og modet til at fortsætte.

Et coachingforløb er en super god investering i noget der har så stor betydning for dit fremtidige liv. Det kan på alle mulige måder anbefales at få coaching af Sanne – det kommer til at få betydning for både dit arbejdsliv, men også dit familieliv.

En smuk mor til to smukke børn