Sanne Ravn er mit navn.

Privat

Jeg er gift med Claus, som jeg har været sammen med i 17 år. Vi blev i 2009 gift på Oahu, Hawaii - jeg fik ring, Claus blev tatoveret. Claus har stadig sin tatovering, men jeg kom til at smide min ring væk en dag, hvor jeg bagte boller til vores søn. 

Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 4 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner i miniformat. 

Hvem hjælper jeg?

Jeg hjælper (især) skarpe og ressourcestærke kvinder med, at finde sig selv i karrieren efter at have fået børn.

Mange oplever, at vokse fra sin karriere. At skulle noget andet. Men det kan være meget svært, at finde noget andet, hvis man ikke er 100% skarp på, hvad man leder efter. Det er faktisk en ret umulig opgave.

Tro mig. Jeg har 10 års erfaring i, at lede efter den rigtige karriere for mig. Så jeg ved, hvor svært det kan være. Faktisk kan det være en superfrustrerende og energiopslugende proces. At finde den karriere, der gør en glad helt ind i hjertet. Måske er det derfor, at mange kvinder nøjes. Og venter. Venter på det rigtige tidspunkt og fortæller sig selv, at det er fint nok, som det er?

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Jeg har fundet min rette hylde. Det har været hårdt arbejde. Det har krævet mod. Men jeg er her nu. Og hvis jeg kan, så kan du også. Tage ansvar for DIN arbejdslykke. Som i virkeligheden er din hverdagslykke. Som i sidste ende er din livslykke.

Min rygsæk er propfyldt med en masse effektive og værdifulde værktøjer, øvelser og spørgsmål, som kan hjælpe dig (meget mere) smertefrit igennem processen. For jeg har samlet det hele for dig.

Derudover har jeg min egen erfaring, som gør, at jeg fuldt ud forstår, hvor DU er. Lige nu. Jeg har prøvet det meste.

Er du klar til, at tage ansvar for din livslykke og skabe DIN karriere fra DIT hjerte? 

Hvorfor?

Som man siger: En glad, energifyldt og passioneret mor – giver glade, energifyldte og passionerede børn. (Eller noget i den stil).

Lad os sammen inspirere de næste generationer til at lytte til det, som er sandt for dem. Så de kan gå ud i verden og gøre en kæmpe forskel. I stedet for bare at nøjes. Og vente. Vil det ikke være synd?